Drengenes Dagbog

YO YO YO - JEG HAR SOLBRILLER PÅ, DET ER ET SJOVT FÆNOMEN, ER MAN TILPAS COOL SKINNER SOLEN ALTID PÅ EEN!

Så siger vi San Diego. Rul på "r'et"... Der er ikke noget "r".. Nå, by the way. Vi er praktisk talt i Mexico, eller ihvertfald i USA's sydvestligste storby, men vejret er dog ikke helt derefter. Vi havde forestillet os et par dage med blå himmel, strand, surf og tid til at arbejde på vores latino-teint. Men selv mødet med bølgerne i det azurblå ocean lader vente på sig - vandet er koldt og de små pistne krøller på vandet, kan vist kun med nød og næppe mande sig op til betegnelsen "bølger". Der skal imidlertid mere til at slå os ud, så vi tog en time på drivingrange hvor vi med godt tilbageskudte numser på række, udrustet med 100 golfbolde hver, nogle gamle jern og køller (de fleste venstrehånds) gik i krig og fik bekræftet overfor deltagerne i den igangværende golfturnering... At de ikke skulle føle sig truet... Ihvertfald ikke af os... Derefter stod den på minigolf - 2 gange 18 huller af blandet succes, i omgivelser med papmache delfiner, kunstige geysere, høj musik og sporadisk sol. God campinghygge.

Før San Diego havde vi nogle stop, som også fortjener lidt omtale:

Over Monterey var det Solvang. Skal vi sige et katastrofalt forsøg på at imitere en gammel dansk by? Trods butiksnavne som "Arnes Famous Aebleskiver" og "Det Danske Bageri" fandt vi hverken dansktalende mennesker, rugbrød (der var tre danske bagerier i byen!) eller så meget som et eneste ægte bindingsværkshus. Byen var mest af alt et hollandsk rumpenisselandskab fyldt til randen med danske souvenirs. Et lidt sjovt, men mest af alt katastrofalt udstillingsvindue for vores allerede ret anonyme og leverpostejsfarvede kongerige.

Derefter var det Santa Barbara og første dag med sommervejr. Det skulle fejres med en fisketur på molen. Så sammen med de andre uslinger og hjemløse indtog vi en god plads, smed snøren i vandet og fangede snart en tommelfingerlang makrel. Så faldt snakken på solcreme. Albert skulle have lidt til hans naturligt lyserøde hud. Frederik helgarderede sig med flere lag faktor 30 under den langærmede skjorte - far-agtig overforsigtighed? Og jeg skulle ihvertfald ikke nyde noget af solcreme. Med min naturligt gyldenbrune, sydlandske farve var det vist ikke nødvendigt. Efter tre timer i intensiv middagssol, var resultatet 7 små makreller, men ingen hajer trods mit ihærdige forsøg med bloddryppende makrel som madding. Hvem vil ikke gerne hoppe på det? En stund senere kom regnskabets time for dagens solindtag. Frederik var lige så bleg som ved ankomsten - dog stadig en flot fyr. Alberts højre skulder var krebsefarvet og gjorde ondt - også en flot, men flerfarvet fyr. Min egen overkrop havde derimod indtaget en blå/rødlig nuance - en farve som varslede om kommende søvnløse nætter... Hvad kan man lære af det? ... Måske at den der ler sidst ler bedst?

Med bilen pakket til neurotisk perfektion af vores pakke-krebs, Albert, forlod vi Santa Barbara og stævnede Cadillac'ens køler mod syd og efter et pitstop i Malibu blev det Alberts fødselsdag og tid til Universal Studios i Hollywood. Det var dog ikke med uforbeholden glæde jeg betalte de små 400 kr. det kostede at komme ind i det menneskehelvede der ventede på den anden side. Mit skrækscenarie var at se mig selv vandre forvirret rundt mellem Einstein, Svampebob Firkant, Shrek og Homer Simpson, mens de to TV- og filmpsykopater (Albert og Frederik) sprang ekstatiske rundt med candyfloss, kæmpeslikkepinde, overfyldt af infantil lykke. Det scenarie fandt heldigvis ikke sted, ikke helt ihvertfald og dagen blev faktisk rigtig sjov med MANGE sanseindtryk fra filmmusik, eksplosioner, duften af varme, skinnende pretzels, hyl fra asiatiske turister og et helt vildt gennemført forlystelsesland.

Nu er vi altså i San Diego og omtrent halvvejs gennem vores tur og mine skuldre er så godt som visnet og faldet af i flager efter min lille konfrontation med den californiske sol og albedo-effekten fra de to andre drenges blege kroppe som katalysator.

De første 3000 miles er dog ikke blevet forbikørt fuldstændigt uden kreativ interaktion. Et lille hit, en lille perle er blevet skabt med lidt inspiration fra vores anlægs-homie, John$on: